Endnu en succesindsamling!

Indsamlingen til Tørring Gymnasiums eget indsamlingsprojekt "TGaid" blev igen i år en succes. Hele 120.000 kr. præsterede eleverne at samle ind, og dermed kunne vi via skypeforbindelse med uddannelsesprojektet i Zambia meddele, at 9 elever er sikret en gymnasieuddannelse. Beskeden fejret blev på festligste vis.

Tak til alle elever for en fantastisk flot indsats!

Læs Cecilies fine artikel om årets indsamlingsdag her og se Johanne og Emmas flotte minidokumentar om samme ved at klikke på billedet.

Nederst er der billeder af de elever i Zambia, som vi sponsorerer i 2018

Hvad er TGaid?

Uddannelse er vejen ud af fattigdom, både for den unge selv, for familien og for udviklingen i hele landet. Det vil privilegerede unge fra Tørring Gymnasium gerne bidrage til. Eleverne iværksætter en gang årligt en elevstyret indsamling til projektet. Pengene samles ind via en række af arrangementer og events, såsom musikcafe, skoleløb m.m. Desuden sælger skolens elever en dags arbejdskraft til virksomheder og forældre i Tørring Gymnasiums opland. Pengene går ubeskåret til unges gymnasieuddannelse i Zambia. 

Projekt Zambia er et sammenhængende uddannelsesprojekt med tilbud til unge i det nordlige Zambia. Skolen ligger ved Tanganyika­søen og rummer en efterskole og en mobilskole. Projekt Zambia tilbyder gratis undervisning til udvalgte unge, der ikke selv har råd til en uddannelse. Skolen gør de unge klar til gymnasiet.

Tusind tak til alle der har hjulpet; enten som arbejdshjælp, arbejdsgivere, sponsorer, bankospillere, koncertlyttere, løbere m.m

Informationsmøde

Går du og tænker på hvad årets sommerferie skal bruges til, og overvejer du at arbejde som frivillig i Projekt Zambia? Kom til informationsmøde om at være frivillig i Zambia på gymnasiet d. 7. maj kl. 17-18:30. Kontakt lærere Jesper Koue eller Inger Lehmann hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan også finde mere information her. 

TGaid - logo (Simon Nielsen)

Vil du gerne vide mere?

Så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 75 80 18 44 eller mail: adm@toerring-gym.dk