At stræbe højt og skue vidt

Det siges, at Tørring Gymnasium både er Danmarks højest beliggende gymnasium og det gymnasium med det største opland. Vi mener i al beskedenhed, at vi har de samme dimensioner med i vores skolesyn og daglige praksis. At stræbe højt og skue vidt. Rodfæstet her åbner vi verden, og vi tror på, at selvom vi ligger længere ude, er vi tættere på.

 

Sammen gør vi Tørring Gymnasium til noget særligt. I et stærkt fællesskab er vi betydningsfulde for hinanden. Når vi mødes og samarbejder, handler det ikke om, hvor vi hver især kommer fra, men om hvem vi er, og hvad vi giver. Det handler om at rumme, om at have plads og om at skabe mangfoldighed. Vi er tæt på hinanden, og når du er her, vil du ikke herfra igen.

På Tørring Gymnasium er vi altid på rejse. Vi er nysgerrige på fremtiden og er ikke bange for at tænke nye tanker. Vi skaber og afprøver nye ideer, og der er ikke langt fra tanke til handling. Vi vægter tillid og ansvar højt, og derfor opstår utallige initiativer ud af fællesskabet. 

På Tørring Gymnasium skaber vi helstøbte unge mennesker. Vi finder ind til kernen i hvert enkelt menneske, og gennem tre år vokser elever til studenter, som har styrke og viden til at forme deres eget liv. Derved står de stærkt i en verden med mange valg og muligheder. 

På Tørring Gymnasium er fagligheden høj. Vi giver grobund for læring, så ordene, klangene og kundskaberne bliver til forståelse og skaber ny sammenhængskraft. Vi sender unge mennesker af sted i livet med en dannelse, som er stærkt forankret i viden og livskundskab.

Værdier

  • Fællesskab og samarbejde – vi løfter i flok, og sammen skaber vi de bedste resultater for skolen og for den enkelte.

  • Ansvarlighed og tillid – vi er professionelle og tager vores opgaver på os, uanset hvilken rolle vi har på skolen, og vi stoler på, at alle yder deres bedste.

  • Nysgerrighed og nytænkning – vi gør ikke altid, som vi plejer. Vi tænker nyt, eksperimenterer og er åbne overfor nye ideer.

  • Nærhed og rummelighed – vi er en relativt lille skole, hvilket betyder, at vi kender hinanden, vi er betydningsfulde for hinanden, og der er plads til, at vi er forskellige. Der er kort vej fra ide til igangsættelse og fra klasseværelset til kontoret.

Vision og værdier

 

At stræbe højt og skue vidt. Rodfæstet her åbner vi verden, og vi tror på, at selvom vi ligger længere ude, er vi tættere på.

LÆS MERE
 

Busruter og ungdomskort

Bussen kører lige til døren. Se hvordan du kommer til Tørring Gymnasium med bus. Der er gode forbindelser i hele oplandet.

LÆS MERE
Årgang 1991

Gamle elever

Vi vil så gerne ha', I bliver lidt længere...

Tørring Gymnasiums tidligere elever har en stor betydning for stedet, for de har løbende været med til at skabe den skole og den kultur vi har i dag. Vi bliver derfor glade, når tidligere elever kigger forbi - enten tilfældigt eller til jubilæumsfesten.

LÆS MERE

Kalender og ferieplan

Her finder du månedskalenderen og årets ferieplan. 

LÆS MERE

Trivsel, løfteevne & karaktergennemsnit

Tørring Gymnasium ligger i top hvad trivsel, løfteevne og karaktergennemsnit angår!

 

LÆS MERE

Officielt

Her kan du finde forskellige formelle oplysninger som fx gymnasiets studie- og ordensregler, karaktergennemsnit og fuldførelsesprocenter. 

LÆS MERE

Skrifter

Her kan du læse mere om diverse nyttige informationer. Blandt andet Gymnasiets ferieplan, rygepolitik, årsskriftet og Elev ABC'ens infohæfte.

LÆS MERE

Vejledning og støttemuligheder

Rasmus og Katrine er studievejledere på Tørring Gymnasium og deres opgave er at hjælpe dig som elev med at planlægge og gennemføre gymnasieforløbet på den bedst mulige måde.

LÆS MERE

Vil du gerne vide mere?

Så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 75 80 18 44 eller mail: adm@toerring-gym.dk