Brænder du for sprog og det at rejse, så er den internationale studieretning på TG måske noget for dig. Igennem mange år har Tørring Gymnasium samarbejdet med skoler i udlandet, dels for at få mest muligt fagligt samarbejde i en global sammenhæng, dels for at udnytte de gode muligheder for at komme til de forskellige sprogområder og her træne sproget i naturlige omgivelser.
Alle 2.g-elever tilbydes en sprogrejse i efteråret til en for faget relevant destination. På vores sproglige studieretninger har vi mange år afviklet udvekslingsture med vores partnerskoler i Palencia NV for Madrid eller Girona i Nordspanien kombineret med ophold i henholdsvis Madrid og Barcelona.
Sidst men ikke mindst har vi et samarbejde med A. P. Møller skolen i Schleswig.
Derudover har vi tradition for at have udvekslingselever fra hele verden, som er med til at skabe en international stemning og udbrede kendskabet til deres del af verden. Ofte bliver der skabt venskab for livet mellem udvekslingseleverne og de danske elever.
Gymnasiets elever er med til at støtte unge studerende i Zambia. Projektet hedder 'TGAid", og du kan læse mere om det her.
Uddannelse er vejen ud af fattigdom, både for den unge selv, for familien og for udviklingen i hele landet. Det vil privilegerede unge fra Tørring Gymnasium gerne bidrage til. Eleverne iværksætter en gang årligt en elevstyret indsamling til projektet. Pengene samles ind via en række af arrangementer og events, såsom musikcafe, skoleløb m.m. Desuden sælger skolens elever en dags arbejdskraft til virksomheder og forældre i Tørring Gymnasiums opland. Pengene går ubeskåret til unges gymnasieuddannelse i Zambia.
Projekt Zambia er et sammenhængende uddannelsesprojekt med tilbud til unge i det nordlige Zambia. Skolen ligger ved Tanganyikasøen og rummer en efterskole og en mobilskole. Projekt Zambia tilbyder gratis undervisning til udvalgte unge, der ikke selv har råd til en uddannelse. Skolen gør de unge klar til gymnasiet.
I efteråret 2021 drog 10 gymnasieelever med to undervisere til Zambia og fik ved selvsyn oplevet, hvad projektet går ud på, og hvor vigtig og værdsat vores arbejde er. Hør Amalie og Agnete fortælle om deres store oplevelse i videoen her. (åbner i nyt vindue)
Tusind tak til alle der har hjulpet; enten som arbejdshjælp, arbejdsgivere, sponsorer, bankospillere, koncertlyttere, løbere m.m
I den daglige undervisning bestræber vi os på at få verden ind på gymnasiet, men når vi tager på udvekslinger, studieture og ekskursioner, handler det om om at få gymnasiet ud i verden. Vi prioriterer udsynet højt, og med det følger rejsen. Du kommer som elev på en del ture i løbet af gymnasietiden, og turenes længde kan variere fra få timer til flere sammenhængende dage. Det kan være biologiholdet der for en stund bytter klasselokalet ud med Gudenåens udspring, det kan være danskholdet der ser Ibsens “Et Dukkehjem” opført som moderne opera en tirsdag aften i Odense, eller også kan det gælde samfundsfagsholdet der tager et par dage til Bruxelles for at besøge EuropaParlamentet.
Eleverne kan opleve at komme på flere ture og eventuelt udvekslinger i løbet af de tre år, men ud af disse er der tre fastlagte: sprogturen og studieturen i 2.g og 3dagesekskursionen i 3.g.
Her kan I se en film om 2a's studietur til Rom i april 2017.
Studieretninger
Vi tilbyder 13 studieretninger under de fire hovedområder; det naturvidenskabe- lige, det samfundsvidenskabelige, det sproglige og det kunstneriske hovedområde.
Studieretningsvælgeren
Studieretningsvælgeren er et værktøj til sammensætning af din studieretning.
Fagene
Tørring Gymnasium tilbyder en lang række fag. Læs mere om hvert enkelt fag, hvad de indebærer og hvad du kan bruge dem til. Ligeledes skal du også finde ud af hvordan du vil sammensætte dem.
Større skriftlige opgaver
I løbet af din gymnasietid skal du udarbejde en række større skriftlige opgaver. På skolen har vi en bibliotokar, Jens Lundqvist Kristensen (JL), som altid står klar med råd og hjælp. Husk at kontakte ham i god tid før du skal i gang med en opgave!
Internationalt
Brænder du for sprog og det at rejse, så er den internationale studieretning på TG måske noget for dig. Igennem mange år har Tørring Gymnasium samarbejdet med skoler i udlandet, dels for at få mest muligt fagligt samarbejde i en global sammenhæng.
Flextimer
Flextimen er et brud med den normale undervisning hvor lærere og elever får mulighed for at mødes i nye sammenhænge på tværs af fag og årgange. Flextimen er placeret hveranden onsdag i 2. lektion.
Brobygning
Vi sætter en ære i god musik! Gør du også det, så har vi på TG meget at tilbyde dig. Tørring Gymnasium har et aktivt musikmiljø, hvad enten du ønsker at synge solo, i kor, spille i et band eller lære et nyt instrument. Læs mere om hvad vi tilbyder.
Så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 75 80 18 44 eller mail: adm@toerring-gym.dk