TGaid-temadag 2022
Energien var god - og på flere workshops også grøn - da vi igen afviklede årets TGaid-dag på tværs af årgangene. Med udgangspunkt i FNs 17 Verdensmål bød dagen på vigtige diskussioner og bæredygtige produktioner af alt fra bivokspapir og insekthoteller til muffins med melorme. I billedkunst (ud)penslede en gruppe elever deres holdninger til naturen, mens musikeleverne næsten fik taget til at lette med Shakiras “Waka Waka”, der kan oversættes til “gør det”. Den opfordring til handling blev grebet af alle, og vi glæder os til at se samme engagement, når vi igen i år samler ind til vores projekt i Zambia. Det kan man læse mere om på hjemmesiden her.