Studieretninger og skumfiduser
Det blev en torsdag med mountainbikes, marshmallows og musik, da 1.g’erne i går tog deres nye klassekammerater under armen og tilbragte en hyggelig introdag til studieretningerne. Mellem orienteringsløb, fællessang, bålhygge og madlavning (også den alternative slags over stearinlys) blev der sludret og spillet, og trods lidt ustadigt vejr var det glade smil, der om eftermiddagen vendte tilbage på gymnasiet.