Sprogdag for 1.g'erne
Fredag d. 15. september var alle 1.g-elever samlet til en sprogdag for at blive introduceret til de tre mulige 2. fremmedsprog – fransk, spansk og tysk –, der sammen med engelsk kan indgå i en to- eller tresproglig studieretning.
Efter en indledende introduktion i alle tre fag gik eleverne i gang med at arbejde med en case, hvor de skulle arrangere en rejse der gav mulighed for at bruge to af de tre sprogfag, f. eks. en rejse for spaniere til Tahiti eller for franskmænd til Tyskland.
Alle eleverne gik til opgaven med krum hals og kantinen og C-fløjen var som en myretue, mens eleverne engageret arbejdede med deres projekter.
Ved den afsluttende fernisering præsenterede eleverne resultaterne af deres arbejde og havde samtidig mulighed for at se, hvad de andre grupper havde lavet.