TANJA HUUS GULMANN BLIVER NY REKTOR PÅ TØRRING GYMNASIUM.
Tanja Huus Gulmann tiltræder stillingen som rektor på Tørring Gymnasium. Hun har været en del af ledelsen i 10 år og de seneste tre år været vicerektor på gymnasiet.
I et kvalificeret ansøgerfelt har et enigt ansættelsesudvalg peget på Tanja som ny leder.
Tanja er 47 år, og med sin gode energi og store dedikation til stedet er hun den helt rette til opgaven. Vi er derfor glade for og meget trygge ved at overdrage ledelsesansvaret til hende.
I den kommende tid overtager Tanja de nye ledelsesopgaver.
Vi ønsker Tanja stort tillykke med den nye stilling!