Ny indsamlingsrekord!
Igen i år slog vi den hidtidige rekord til Tørring Gymnasiums eget indsamlingsprojekt "TGaid". Hele 141.328 kr. præsterede eleverne at samle ind, og dermed kunne vi via skypeforbindelse med uddannelsesprojektet i Zambia meddele, at 10 elever er sikret en gymnasieuddannelse. Beskeden blev på festligste vis fejret med sang, rap og dans.
Et særligt tillykke skal lyde til 3.a, som vandt den interne konkurrence om at samle det største beløb ind pr. elev. På en tæt andenplads kom 2.b, og begge klasser har hermed vundet en julefrokost, hvor de bliver vartet op af skolens ledelse.
Tak til alle elever for en fantastisk flot indsats!