Godt 100 smurte madpakker ventede i går morges på at komme med 1.g’erne på udflugt, da de nye studieretningsklasser skulle rystes sammen på en lille opstartstur.

1.a samlede appetit til ristede skumfiduser med en frisk (og lidt sumpet) gåtur til Hammer Mølle. I 1.b hoppede eleverne på en bus mod Horsens og gjorde stop hos både Horsens Folkeblad, Fængslet og VIA. Imens hyggede 1.c sig med teambuilding ved Rørbæk Sø, inden også de snørrede vandrestøvlerne og tilbagelagde 16 kilometer. 1.d blev sat af bussen i Vejle til street quest i Skyttehushaven og fri leg i Økolariet. 

Det blev med mudder på støvlerne og lidt større kendskab til hinanden, at eleverne sidst på dagen atter krydsede skolens parkeringsplads. Se flere billeder fra den hyggelige dag her