Huebegivenhed og Dimission
3gerne bliver studenter enten mandag d. 22/6 eller tirsdag d. 23/6. Grundet omstændighederne vedrørende Covid 19 kommer det i år til at foregå ved en såkaldt huebegivenhed. Huebegivenheden kommer til at forløbe således:
-
Eleven møder op på skolen på det tidspunkt og foran det lokale, som fremgår af Lectio. Eleven har sin familie med, som venter ude i kantinen.
-
Når det er elevens tur, kommer eleven ind i lokalet, hvor der er en lærer tilstede.
-
Læreren fortæller eleven hvad eleven har fået i skriftlig dansk og det studieretningsfag eleven har været til skriftlig eksamen i.
-
Læreren giver herefter eleven sin hue, som ligger i lokalet. Eleven får desuden et ark med de oplæste karakterer.
-
Eleven går i kantinen og møder sin familie
Studenten vælger selv, hvem der skal sætte huen på hovedet. Man må komme op til 50 personer pr. student. I kantinen er der mulighed for at købe diverse (fx frugt- el. kagefade, kaffe, te, vin, sodavand). Forudbestilling anbefales. Ring til Dorte på 30 46 34 09 mellem kl.
06.00 og 16.30. Man må også gerne selv medbringe mad og drikke.
Covid-19 — retningslinjer
På skolen forefindes sprit og rengøringsservietter til aftørring af kontaktpunkter, og de sundhedsmæssige anbefalinger og retningslinjer skal selvfølgelig følges. Hvis man har symptomer på sygdom, skal man blive hjemme. Grundelementerne i forebyggelse af smittespredning er i prioriteret rækkefølge:
1 . Isolation af personer med symptomer, fx i eget hjem eller på sygehus.
- Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter.
- Kontaktreduktion med fokus på afstand, hyppighed, varighed og barrierer.
Vi glæder os til at se jer alle - omstændighederne til trods.
Dimission
Læs mere om hvorledes dimissionen afholdes her: http://www.toerring-gym.dk/nyheder/dimission-d-26-juni/