TG er en del af Akademiet for Talentfulde Unge Region Midt. Akademiets talenter er elever, som er blevet valgt ud i 1.g. på baggrund af lovende særlige akademiske evner, bred faglig dygtighed og ikke mindst overskud til at skulle yde en ekstra indsats. Akademiet samler fagligt engagerede elever og tilbyder dem muligheden for at blive dygtigere i et højt tempo.
Læs mere her: https://atumidt.dk
Har du en ekstra stor passion for dansk litteratur og lyrik? I “Litteraturtalent” mødes elever fra forskellige danskhold efter skoletid for at fordybe sig i litteraturen. Talentudviklingen i dansk er et tilbud til særligt litteraturinteresserede elever i 2.g og 3.g. I gennemsnit deltager cirka 30 elever hvert skoleår, så interessen for skønlitteratur lever i bedste velgående på Tørring Gymnasium. Vi arbejder bl.a. med tematik, stemmer og synsvinkler, den empatiske persontegning og spørgsmålet hvorfor læse litteratur? Fokus er på nordisk litteratur, og vi har blandt andet fordybet os i værker af Michael Niemi, Frida Isberg og Gier Gulliksen.
Klik på billedet for at se litteraturtalent-filmen.
TG’s matematikelever introduceres til og har mulighed for at deltage i Georg Mohr-konkurrencen. Formålet med Georg MohrKonkurrencen er at stimulere interessen for matematik ved at udfordre de dygtigste elever med opgaver der i sværhedsgrad ligger ud over det de møder i den daglige undervisning. Desuden fungerer konkurrencen som et led i udvælgelsen af deltagere til IMO, Den Internationale Matematikolympiade.
Tørring skole har i samarbejde med Hedensted musikskole en særlig musiktalentlinje. Talentholdet tilbyder et musikalsk miljø og kvalificeret undervisning, der kan støtte op om den enkeltes musikalske udvikling. TG har et udvidet samarbejde med talentlinjens elever, og gymnasiets musikstudiereningselever underviser således flere gange årligt på musiktalentlinjen. Musiktalentlinjens elever deltager samtidigt I en række af gymnasiets større musikalske produktioner såsom musical, korprojekter, etc. På sigt arbejdes der hen imod oprettelsen af et større orkester på tværs af de to institutioner.
Læs mere på: musiktalenttoerring.dk
Tørring Gymnasium deltager i samarbejde med Aarhus Universitet i projektet SubUniversity.
Subuniversity er et nyt talent-projekt, som er målrettet gymnasieelever fra primært ikke-akademiske hjem, der skønnes ellers ikke at ville vælge en universitetsuddannelse.
De deltagende elever bliver tildelt to universitetsstuderende, som fungerer som mentorer og rollemodeller. Talentforløbet er placeret i 2. g, hvor eleverne i løbet af skoleåret deltager i cirka fire særlige elevmøder på Aarhus Universitet.
Læs mere om SubUniveristy her.
Kommende begivenheder
Du kan her følge med i de vigtige begivenheder der sker på Tørring Gymnasium. Her samler vi datoer og nyttig information for det pågældende arrangement.
Musik, sport & kunst
Vi sætter en ære i god musik! Gør du også det, så har vi på TG meget at tilbyde dig. Tørring Gymnasium har et aktivt musikmiljø, hvad enten du ønsker at synge solo, i kor, spille i et band eller lære et nyt instrument. Læs mere om hvad vi tilbyder.
Fester & café
På TG er vi stolte af vores traditioner for gode fester og hyggelige fredagscafeer. Skolens festudvalg arrangerer i vid udstrækning festerne og sørger for bar, livebands, DJ og alt andet der hører sig til en god fest.
Talentpleje
TG er en del af Akademiet for Talentfulde Unge Region Midt. Akademiets talenter er elever, som er blevet valgt ud i 1.g. på baggrund af lovende særlige akademiske evner, bred faglig dygtighed og ikke mindst overskud til at skulle yde en ekstra indsats.
Så er du altid velkommen til at kontakte os på tlf: 75 80 18 44 eller mail: adm@toerring-gym.dk