Gennem arbejdet med fransk sprog lærer du at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt. Efter et begyndersystem arbejder vi på grundlag af tekster, lyd og billeder med 6­8 forskellige emner, som skal give dig viden og indsigt i fagets arbejdsområder; litteratur, kultur, historie og samfundsforhold i Frankrig og andre fransktalende lande. Som studieretningsfag giver fagets kulturelle dimensioner og sproglige udbredelse mange muligheder for samarbejde med andre fag. Hvis du har haft fransk i folkeskolen, så kontakt gymnasiet om muligheder for fransk fortsættersprog.