På Tørring Gymnasium har vi gennem mange år en fornem tradition for, at dramatik oprettes som valgfag med i gennemsnit 15 elever på holdet. Dramatik er et valgfag på c­niveau og udbydes i 3g.

Vi arbejder seriøst og hårdt med

  • at overvære og analysere teaterforestillinger

  • at læse teori i form af teaterhistorie og genre­ og stilhistorie, som afprøves i praksis med diverse øvelser

  • at sætte fokus på skuespilleren, dramaer, scenografi, kostumer, lys, rekvisitter

  • at producere små og større teaterproduktioner, som er vist både indenfor og udenfor gymnasiet

Især arbejdet med skuespilleren, truppen og skuespillet er i centrum hos os. På det nuværende hold har vi gennemgået en introduktion, hvor gruppedynamikken, tilliden og sammenholdet har været i fokus. Og hver har produceret sin helt egen lille monologiske forestilling. Teateret afspejler virkeligheden, men virkeligheden overgår altid teatret.
Dramaholdet viser desuden en lille juleforestilling i forbindelse med skolens juleafslutning den sidste skoledag inden juleferien.